Om økologi

(Michael Sterll - marts 2014)

Om økologi. Og så til de nødvendige knæbøjninger omkring økologi. Jeg er selv en svoren tilhænger af de økologiske tanker; selv de cigarer, jeg hver dag ryger, er økologiske.

Men vore kvier er ikke ”certificeret økologiske”. Man kan også købe guld for dyrt! At få vore bøffer certificeret ville simpelthen slå bunden ud af vores økonomi. Naturstyrelsen holder Vestamager ganske frit for sprøjtemidler, men vil ikke drømme om at få området certificeret økologisk. De opdrættere, der leverer kvierne, er af ganske samme mening, den havre, vi indkøber, er aldeles uøkologisk, og de gulerødder etc. I medbringer, er næppe heller altid ”certificeret økologiske”.

På den anden side kan vi stå inde for, at vore høveder er fuldt ud så økologiske som de officielt certificerede. Eller sådan da.

For et par år siden udviklede en af kalvene er stor, grim og betændt byld ved det ene øje, som Landbohøjskolens tilkaldte dyrlægeteam hurtigt fik klaret med lasso, knive og antibiotika. Stor tak! På et økologisk brug ville det have betydet, at dyret enten skulle have overlevet til næste sæson eller var blevet slået ned. Det ligger helt uden for vore muligheder. Der er næppe mange koklappere, der har mulighed for at lade en kvie overvintre hjemme i haven.

Så økologisk stuerene bliver vi aldrig.