Koklapperne - godt ord igen

Vor lille forening ser ud til at være imellem de få, der ligefrem optræder på landkortet. Og så gør den det ikke alligevel.

Navnet Koklapperne har fremgået af landkortet – eller rettere søkortet – længe før Vestamager dukkede op, og selv om navnets oprindelse er dunkel, står det fast, at navnet intet har med hverken græssende køer eller med foreningens dyrevenlige medlemmer at gøre.

I slutningen af 1940-erne var Vestamager fortsat dækket af Kalvebodernes lave brakvand. Selv om dæmningsbyggeriet var ved at være afsluttet, var vandet endnu ikke pumpet ud. Enkelte steder hævede nogle lave øer sig få centimeter over vandspejlet. De fleste af dem blev kaldt for klapper, som så mange andre lave mudderbanker og holme. Lidt nord for Koklapperne lå således Nordre Klapper, og øst for Amager lå Svaneklapperne lidt ude i Øresund, hvor de var centrum for de store årlige svanejagter.

Men Ko må da i det mindste have noget med køer at gøre? Næppe! De lærde kan enes om, at Koklapperne har en form for sprogligt sammenhæng med Kalveboderne, men kalv i Kalveboderne har intet med små kobørn at gøre, men betyder blot en mindre udvidelse fra et andet og større (vand)område. I dette tilfælde fra Køge Bugt, men som vi også kender det fra Furesøens to udvidelser, Store Kalv og Lille Kalv, der først opstod med bygningen af Mølleåens sluseværker ved Frederiksdal.

Der har med garanti ikke stået en ko på Koklapperne, før Vestamager i 1950-erne blev tørlagt. I det bløde mudder ville den være sunket i til maven. De første planter, der spirede frem på de mudrede marker, var tomatplanter imellem utallige koteletben. Tomatfrø bevarer spireevnen efter turen fra køkkenvasken igennem kloakken, og koteletbenene blev smidt af de utallige måger, der samlede dagens godbidder på Amagers lossepladser. Imens vandet langsomt faldt, samlede de mange ål fra mudderbunden sig i de store grøfter, hvor de i perioder nærmest kunne skovles op.

Så når vi i dag fra toppen af Koklapperne skuer ud over vore græssende høveder, er det værd at huske, at vi befinder os ca. 30 cm over havets overflade.